How to

En billedvæg er både udtryksfuld og dekorativ og kan skabe liv i et helt rum. Brug derfor gerne lidt ekstra tid på at udtænke billedvæggen, så den bliver præcis, som du ønsker det!

Skal du nå frem til en billedvæg, der er gennemtænkt og tiltalende, er det nødvendigt at planlægge udformningen, inden du begynder at bore huller i væggen. Et godt tip er først at lægge billederne ud på gulvet i det format og på de pladser, de skal have i forhold til hinanden på væggen. Det giver dig en fornemmelse af, hvilke mål du skal gå efter, og hvilken sammensætning der giver mest mening.

Ofte rækker det med et enkelt billede eller to til at udfylde tomrummet ved spisebordet eller over skænken i entreen, men sommetider kræver det lidt mere. Dét blikfang, der slår tonen an for indretningen og får rummet til at synes gennemtænkt og indbydende – præcis som en billedvæg. 


For at slutresultatet kommer til at stemme overens med dine forestillinger, er det vigtigt at tænke grundigt over, hvordan du ønsker, at dine posters skal hænge, og hvilken form og størrelse billedvæggen skal have. Uanset om den skal pynte over sofaen, sengen eller på en helt bar væg, bør du begynde med at måle, hvor meget plads du har at gøre godt med. Derefter kan du lægge billederne ud foran dig og flytte dem rundt i forskellige formationer, indtil du finder den sammensætning, du bedst kan lide til den udvalgte væg. Brug gerne et stort stykke papir eller et hvidt lagen til at markere de punkter, hvor rammerne skal hænge, så du efterfølgende kan holde det op mod væggen og se præcis, hvor du skal slå søm i. Så er det ellers bare at komme i gang i med værktøjet og få lavet huller til din nye, flotte billedvæg! 

En billedvæg er en god måde at udsmykke en væg og udfylde et tomt område i indretningen.