Queens sidste tour – The Magic Tour

Hvis du elsker legenderne fra Queen, bliver du med stor sandsynlighed helt vild med vores kollektion bestående af motiver fra Queens sidste show, The Magic Tour, i sommeren 1986. Udsmyk væggene med legendariske fotos af Freddie Mercury iklædt sin berømte gule skindjakke eller med tidløse sort-hvid billeder af hele bandet. Alle de billeder, du finder i vores Queen-kollektion, er hentet fra deres sidste tour som samlet gruppe. Queen er et af historiens største livebands og et af de få bands, der også levede videre længe efter, at Freddie Mercury mistede livet til AIDS i 1991. 

The Magic Tour er formodentlig et af verdens mest legendariske shows og desuden Queens sidste turné med sangeren Freddie Mercury og bassisten John Deacon. Touren bestod af i alt 26 shows, og Stockholm var den første by til at få besøg af The Magic Tour. Turnéen tog fart den 7. juni 1986, og sidste koncert blev spillet 9. august samme år. Billederne, der blev taget under touren, er blevet udødeliggjorte. Der er noget helt særligt over bandets sidste turné som fuldendt gruppe. Bassisten John Deacon valgte efterfølgende at lade sig pensionere, og Freddie Mercury blev som bekendt mere og mere syg.


The Magic Tour var et kæmpe hit blandt dem, der oplevede den og fik lov til at skråle med på klassikere som Seven Seas of Rhye, Another One Bites the Dust, I Want To Break Free og naturligvis Bohemian Rhapsody. Selvom der er gået næsten 30 år siden Freddie Mercurys død, lever musikken videre. Bandets musik adskilte det fra alt andet, man havde hørt tidligere – i høj grad grundet Freddies unikke stemme (og personlighed).

collections-queen-3.jpg

FREDDIE MERCURY

”One year of love is better than a lifetime alone”

Rockbandet Queen blev formet i 1970 i London af Freddie Mercury, guitaristen Brian May og trommeslageren Roger Taylor. Selvom bassisten John Deacon er den mest kendte bassist fra bandet, var han faktisk ikke den første. Selvom Queen “kun” bestod i 16 år, blev de et af verdens største livebands. I løbet af deres aktive år solgte de mellem 170 og 300 millioner album, hvilket gør dem til en af verdens bedst sælgende kunstnere.